Internationale

1

Rejs er, fordømte her paa Jorden

Rejs dig, du Sultens Slave hær !

I Rettens Krater buldrer Torden,

nu er det sidste Udbryd nær.

Bryd kun Fortids møre Mur i Stykker.

Slaveskarer, der er kaldt !

Snart Verdens Grundvold sig forrykker,

fra Intet da vi bliver Alt !

 

(afstå :)

 :, : Vaagn til Kamp af Jer Dvale,

til den allersidste Dyst ;

— og Internationale

slaar Bro fra Kyst til Kyst. :, :

 

2

Ej nogen mægtig Gud og Kejser

og Folkehøvding staar os bi.

Nej, selv til Kampen vi os rejser,

vor Folkeret forlanger vi.

For at knuse Tyvene vi føder,

for at fri vor bundne Aand,

vi puste vil til Essens Gløder,

og smede med en senet Haand.

 

(afstå :)

Vaagn til Kamp o. s. v.

 

3

Vi knuges under Stat og Love,

vi flaas af Skatters skarpe Klo.

Og pligtfri kan den Rige sove ;

vor Ret kan ingen Steder gro.

Lad os kaste Aaget af vor Nakke !

Lighed fordrer : Pligt for Ret.

Med Pligterne vi tog til Takke,

nu tager vi vor Løn for det.

 

(afstå :)

Vaagn til Kamp o. s. v.

 

4

Ved Ofringen til Mammons Ære

hat Guldets Konger aldrig haft

et andet Maal end det at tære

paa Proletarens Arbejdskraft.

Denne Bande ved vort Slid og Plage

til en mægtig Rigdom kom,

og naar vi fordrer den tilbage,

forlanger vi vor Ejendom.

 

(afstå :)

Vaagn til Kamp o. s. v.

 

5

Arbejdere i Stad, paa Landet,

en Gang skal Verden blive vor.

Den dovne Snylter skal forbandet

forjages fra den rige Jord.

Mange Gribbe paa vort Kød sig mætter,

Lad os jage dom paa Flugt.

Vor Kamp er herlig Tid forjætter,

hvor Solen altid straaler smukt.

 

(afstå :)

Vaagn til Kamp o. s. v.