Han vaagnet

1

Gjennem fængselet gitter, vi sitter og titter.

Paa fanger som træller, og ingen ting faar.

Rundt dem gaar vakten, som roper og skriker,

Og bærer en svepe med bly kuler paa.

For shynder de sig ei,

Saa slaar han ivei,

Saa kroppen den blir blaa,

Blodig og raa.

 

2

De fanger jeg kjender, de er mine venner.

De er der kun fordel paa frihed de tror.

Ja de har kjeder, om føtter og hænder,

Med en kule de drager, hvorænd de end gaar.

Jeg siger jo nei,

Frihed findes det ei.

Nei det er ingen sted

Som har frihed og fred.

 

3

Vad kan jeg gjøre til hjælp at fremføre,

Den frihed som tilhører kvinder og mænd.

Som alt produserer, dog fatig de lever,

Under mæsterens love, som i nød holder dem.

Jeg siger jo dig.

Kom bare med mig.

Til de Wobblies vi gaar.

Og en bog der du faar.